Juletraditioner
Advent
Advent fra det 5. årh. fejret som en forberedelse til julen. Det er tiden fra og med 4. søndag inden til den 24. december. Kirkeåret begynder på den første søndag i advent. Adventus Domini betyder på latinsk Herrens komme, og det er netop denne man under advent skal forberede sig åndeligt på at modtage i Juleevangeliet. 
Adventskransen
Adventskransen er kommet til Danmark via nordtyskland. Det var folk som havde rødder i Tyskland, som var bosat i Danmark som første gang hængte dem op i danske stue. Dette skete i begyndelsen af 1900-tallet. Traditionen bredte sig til Højskolerne. I 1920’erne blev den fx indført på Askov. På dette tidspunkt var adventskransen meget almindelig i det sønderjyske, og man snakker her om en sønderjysk tradition. Traditionen blev udbredt til hele landet omkring 1940, da blomsterforhandlere begyndte at sælge dem. De blev indført i mange hjem under besættelse, hvor man tog varmt imod en tradition med lys, i denne ellers så mørke tid.
Allerede i 1946 blev adventskransen afbilledet på julemærket, og dermed var adventskransen på meget kort tid blevet en rigsdansk tradition.
Mistelten
Traditionen stammer fra den keltiske folketro, hvor mistentenen værnede mod onde ånder, og det i 18. årh. i England opstod juleskikken at tillade en mand at kysse en kvinde, der befandt sig under en ophængt mistelten. Denne tradition kom til Danmark i slutningen af det 19. årh.
Julekalender
U-landskalenderen er en slags alliance mellem ældre og nyere juletradition. Helt tilbage til middelalderen har man kendt ønsket om særlig velgørenhed over for svage eller trængende i julen. I bondesamfundet gav dem, der kunne undvære, hyppigt madvarer til dårligt stillede - og fra 1800-årenes borgerlige jul kender vi jo "den fattige Rasmus", der bliver inviteret i "Peters Jul", og bl.a. får lidt aflagt tøj med sig hjem, som eksempel på "julegodgørenheden". Også julemærkerne til at sætte på kort og breve udtrykker ønsket om godgørenhed.
Kalendere med "nedtælling" til julen er derimod ikke så gamle, de første "papkalendere" kendes fra 1920´erne og 1930´erne.
Kalenderlyset
Kalenderlyset hører til den række af nye juletraditioner, der er blevet udbredt efter Anden verdenskrig. De første fabriks-kalender lys kunne man købe allerede under besættelsen, nemlig fra 1942.
Der er dog mange vidnesbyrd om, at der tidligere eksisterede forskellige, mere "folkelige" former for kalenderlys, af den hjemmelavede slags. Man kunne jo selv meget let tegne streger på et almindeligt lys.
Mandelgave
Gave til den, der juleaften finder en mandel i sin ris ala mande/rissengrød. I Danmark har man kendt til denne tradition siden det 16. årh.Fundet af mandlen har altid været et lykkevarsel, og i dag symboliseres dette ved at man får en gave når man finder mandlen.
Terningspil om pakker
I mange familier bruger man gerne en af adventssøndagene til at samles og hygge og spille pakkespil. Spillet går ud på at hver familie/pers tager en eller flere gaver med til ca. kr. 20 stk.. Disse gaver bliver lagt på bordet i en bunke. Så gå man i gang med at spille om dem. Dette forgår ved at en person sætter minuturet på et hvis antal minutter/timer og man så på skift slår med 2 terninger. Slår man 2 ens må man tage en pakke og pakke den op og sætte den så de andre kan se hvad man har. Når der ikke er flere pakker på bordet, må man tage fra hinanden. Dette fortsætter man med indtil uret ringer. Når det har ringet, må man beholde de pakker man har fået.
Dette er et spil som alle uanset alder kan deltage i.
Teksterne på denne side er fundet rundt om på nettet.